Hvordan finder man sit padel niveau? Padel niveau guide

Hvordan finder man sit padel niveau? Padel niveau guide

Læser Hvordan finder man sit padel niveau? Padel niveau guide Næste Overgrip Guide

Er du som så mange andre danskere også begyndt at spille den populære sport padel tennis, men kan ikke helt finde rundt i de forskellige niveau systemer som der er i de forskellige centre samt facebook grupper hvor man finder med og modspillere?

Så har vi her lavet en oversigt som kan hjælpe dig med at finde dit padel niveau.

I padel spilles der efter et niveau system som oftes defineres med tal fra 0 til 5, hvor niveau 0 er en helt nybegynder og niveau 5 er en turneringsspiller der spiller turneringer på højt plan og har spillet padel i flere år.

Udover tal sammenlignes tallende oftes også med nybegynder, let-øvet, øvet og turneringsspiller.

Niveau inddeling:

0,5 / Ny spiller:

Du har lidt eller ingen erfaring fra tidligere ketchersport, og er først lige begyndt at snuse til padel. Du kan have spillet fra nul til to gange. Du mangler kendskab til regler, men synes det er sjovt og har mod på det.

1,0 / Nybegynder:

Du kender de væsenligste regler, og har spillet op til flere gange. Du har problemer med at holde spillet i gang, men begynder så småt at kunne udpege dine fejl og forstå det basale i spillet. Du har måske været på en enkelt introtime eller er blevet introduceret til sporten af en med erfaring.

1,5 / Begynder:

Du har helt styr på reglerne, og begynder at kunne holde duellerne i gang ved lav fart. Du mangler fortsat kontinuitet i dit spil, og mangler stabilitet og kontrol i dine slag. Glasset er fortsat en udfordring på dette niveau.

2,0 / Begynder:

Du har spillet padel en del gange, og begynder at have mere stabilitet og forståelse i dit spil. Dueller foregår i lav til medium fart, og der løbes frem til nettet for at angribe. Du begynder at blive mere komfortabel med glasset, og kan en gang imellem inddrage det i dit spil.

2,5 / Let-Øvet:

Du har spillet padel over en længere periode, og muligvis deltaget i en americano eller et lignede arrangementer. Du bevæger dig frem til nettet, og bliver mere tryg ved at inddrage glasset i dit spil. Duellerne foregår ved medium fart, og du kan ofte forudse hvor bolden kommer og har forståelse for dine fejl.

3,0 / Let-Øvet:

Du spiller jævnligt og har fået tillid til dit spil. Du kan udføre grundlæggende slag med større sikkerhed og bruger hele banen. Du forstår forskellen på defensive og offensive slag, men du slår stadig lidt for mange aggressive eller uprovokerede fejl, særligt når du skal lave avancerede slag.

3,5 / Øvet:

Du har muligvis erfaring fra tidligere ketchersport, og kan bruge dette til din fordel. Du spiller ugentligt og har flere faste at spille med. Du forstår de forskellige slag og kan positionere dig korrekt på banen, og bliver sjældent fanget og får bolden i fødderne. Der er generelt fart i spillet, og duellerne bliver længere med færre uprovokerede fejl. Du kan også læse glasset, og ved oftest hvor bolden kommer.

4,0 / Øvet:

Du spiller flere gange om ugen, og har en eller måske flere faste makkere på lignede niveau. Du er konsistent og spiller med tålmodighed, og kan derved sætte point op og afgøre bolde og vinde point. Du kan samtidig bruge lobbet, både som defensivt, men også offensivt slag at komme frem til nettet og angribe. Du kan samtidig kommunikere med din makker under duellerne til jeres fordel. Duellerne begynder at foregå i høj fart, og du laver få uprovokerede fejl.

4,5 / Meget Øvet:

Du har deltaget i flere turneringer, og har evnen til at udspille modstandere og bevare roen under pres. Du kan fremføre fejl hos dine modstandere og spiller med selvtillid og høj kvalitet. Du kan udføre svære tekniske slag som bandeja, vibora og chiquita med stor ro og sikkerhed.

5,0 / Turneringsspiller:

 Du spiller på højere turneringsniveau og blandt de bedste i dit center/område. Du har derved en relativ fast makker og kender til jeres styrker og svagheder, kan kan kommunikere på banen. Du har spillet i flere år og er dygtig til at tilpasse dig nye modstandere og aflæse deres svage sider, som du udnytter til din egen fordel.

Fortsæt med af læs